Afbestillingsforsikring
Ønsker I at tilkøbe en forsikring mod afbestilling for jeres arrangement her hos MBK?
I har mulighed for at tegne en forsikring, der hjælper jer, hvis I bliver nødsaget til at afbestille med kort varsel under visse betingelser.
Forsikringen dækker jeres udgifter til lokaleleje hos MBK og ekstern underviser.
Hvis I har udgifter til en underviser, som ikke er ansat hos jer, men er fra MBK eller anden ekstern virksomhed, kan forsikringen også dække disse udgifter – dog max. 72.500 kr. inkl. moms i alt.
I har ingen selvrisiko.
Forsikringen koster 6,25 % af jeres samlede udgift (dvs. max kr. 4.531,25 kr. ved en udgift på kr. 72.500) og gælder i tilfælde af:
– at underviseren bliver syg
– at intern firmapolitik hos jer ikke tillader det på grund af samfundskrise (f.eks. pandemi)
– at folketinget vedtager love, der ikke tillader det på grund af samfundskrise (f.eks. pandemi)
Ovenstående er et hurtigt billede af, hvad forsikringen dækker.
Se de helt korrekte og uddybende betingelser beskrevet her:
Afbestillingsforsikring 1: Lokaleleje hos MBK
Afbestillingsforsikring 2: Lokaleleje hos MBK + jeres udgift til ekstern underviser
Afbestillingsforsikring 3: Internt firmakursus med MBK-underviser afholdt hos MBK
OBS! Vær opmærksom på, at Afbestillingsforsikringen skal tilkøbes senest 30 dage før afholdelse af arrangementet – eller samtidig med bestillingen af arrangementet, hvis dette bookes mindre end 30 dage før afholdelsen af arrangementet.